Go to Top

Skolen

Tornemark Dagskole er en specialskole/dagbehandlingstilbud fra 1999 med plads til 35 elever. Skolen tilbyder specialundervisning og pædagogisk behandling, der lever op til lovgivningen for specialskoleområdet. Eleverne går typisk på skolen i to til fire år, og mange slutter deres skolegang på Tornemark Dagskole med at gå op til folkeskolens afsluttende afgangsprøve

En typisk skoledag:

En skoledag varer mandag til fredag fra 8.15 til 15.00 fredag dog (13.45).

Skolens elever bliver hentet og bragt hver dag af skolens personale.

Der er fælles frokost hver dag kl. 12. Dette giver børnegruppen et godt fælles udgangspunkt for dagen og det giver en mærkbar forøgelse af koncentrationen og det ressourcemæssige overskud i den efterfølgende undervisning.

Undervisningen på Tornemark Dagskole tager udgangspunkt i folkeskoleloven. Således søger vi til stadighed, at arbejde inden for folkeskolens 3 fagblokke, og kunne udbyde de fleste obligatoriske humanistiske, praktiske og naturfaglige dag på de beskrevne årgange i folkeskoleloven. Der er som udgangspunkt 6 elever i hver klasse, og til klasserne er der tilknyttet en lærer og en pædagog i samtlige undervisningstimer.

Vi arbejder ud fra individuelle undervisningsplaner for den enkelte elev, således at der tages hensyn til vejledende læseplaner, i det den enkelte elevs standpunkt kan ligge henover flere klassetrin.

Undervisningsplanen er en del ad den samlede behandlingsplan for det enkelte barn. Undervisningsmaterialet differentieres i en så udstrakt grad, at det er ”skræddersyet” til den enkeltes niveau og standpunkt i de respektive fag. Der kan blive tale om, at elever undervises i henhold til de dispensationskrav, der er hjemmel til i folkeskoleloven.

Udgangspunktet for den pædagogiske praksis på Tornemark Dagskole, tager udgangspunkt i den enkelte elev. Det betyder derfor også, at vi på skolen ikke tager udgangspunkt i en enkelt teoretiker eller terapeutisk form. Skolen lægger stor vægt på det enkelte individ, og tilpasser derfor behandlingen ud fra, hvilket behov der er brug for hos den enkelte elev, både i forbindelse med aktuelle problemstillinger, men også langsigtede mål.

Pædagogikken på skolen bygger i høj grad på: anerkendende, relations- og konsekvenspædagogik.

Elever med sociale, faglige eller følelsesmæssige problemstillinger kræver forskellige tilgange. Overordnet kan man dog sige, at de alle profiterer af: ro, struktur og forudsigelighed.

Der arbejdes med KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik.) i dagligdagen.

 Nedenunder kan klasseskemaerne samt vores ferieplan hentes: