På Tornemark Dagskole har pædagogikken og behandlingen flere ansigter – vi tror på, at hvis man skal skabe harmonier, må man kunne spille på flere instrumenter.
KRAP
Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik er det overordnede pædagogiske fundament på Tornemark Dagskole.
På Tornemark Dagskole arbejder vi ud fra, og tager udgangspunkt i, det der lykkes.
Positiv forstærkning af hensigtsmæssig adfærd, vil altid bringe mere hensigtsmæssig adfærd med sig.
Det handler derfor om, at kunne finde de ressourcer der allerede er til stede, og bygge på eller forandre via dem.
KRAP er en tilgang, der danner et naturligt omdrejningspunkt for den inkluderende skole. Menneskesynet bag KRAP bunder i, at alle gør deres bedste, og at alle trods deres udfordringer kan få deres særlige plads i den inkluderende skole og senere hen i uddannelsessystemet.
På Tornemark Dagskole medfører ressourcefokus – en Relations- og ressourceorienteret pædagogisk praksis.
Derfor tager personalets samvær med eleverne på Tornemark Dagskole udgangspunkt i ICDPs 8 samspilstemaer.
ICDP er en forkortelse af International Child Development Program. Programmet er udviklet i Norge af professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide.
Programmet er et pædagogisk værktøj, som sætter fokus på kvaliteter i samspil, der understøtter følelsesmæssig kommunikation, og kvaliteter i samspil der har betydning for formidling af læring.
Redskaberne fra ICDP er således en integreret del af samværet på skolen, både i undervisningen og i sociale aktiviteter.
Metoden bygger på otte samspilstemaer.
Samspilstema 1-4 omhandler kvaliteter i samspil, der understøtter følelsesmæssig kommunikation.
Tema 1
Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet/ den unge
Følelsen af at være elsket og værdifuld for sine nærmeste er afgørende for barnets oplevelse af tryghed, tilknytning og tillid til omverdenen og sig selv. Derfor er det vigtigt, at omsorgsgiveren signalerer, at vedkommende er følelsesmæssigt tilgængelig, og har positive forventninger til mødet med barnet. Det er samtidig vigtigt at omsorgsgiveren sensitivt intoner sig til barnets situation og integritet.
Tema 2
Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ
For at udvikle selvfølelse, selvværd og tro på egen formåen er det vigtigt, at omsorgsgiveren er nysgerrig og lydhør overfor det, barnet tænker og føler, og giver barnet mulighed for at lade disse ønsker, tanker og følelser komme til udtryk. Det er samtidig vigtig for barnet at modtage en reaktion på disse udtryk.
Barnets initiativer er spørgsmål, blik, handlinger og følelsesudtryk, og initiativerne udtrykker barnets hensigter, behov og planer. For at kunne ”svare” barnet er det vigtigt at være meget opmærksom på disse initiativer og justere sine svar, så de er tilpasset den sammenhæng og følelsesmæssige tilstand, som barnet er i.
At følge initiativ betyder ikke, at man altid skal lade barnet bestemme, men at man skal give tid og lade barnets initiativer komme til udtryk, være opmærksom, vente og reagere afstemt på dem.
Tema 3
Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”
Dette tema handler om tilstedeværelsen af en dialog, hvor rytme og følelser er synkroniserede, og hvor man etablerer et samvær, som opbygger fortrolighed. Man er begge aktive bidragydere, viser følelser og taler om personlige og følelsesmæssige emner. Herigennem udvikles kendskab til egne og andres indre tilstande, og man oplever at kunne dele og få sprog for følelsesmæssige oplevelser. Dette understøtter udviklingen af empati, gensidighed og oplevelse af fællesskab.
Tema 4
Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan
I et inkluderende miljø er det vigtigt at omsorgsgiveren viser positiv interesse, nysgerrighed overfor og påskønnelse af barnet – dets tanker, følelser og handlinger og den meningsfuldhed, der ligger bag barnets ytringer. Det er ligeledes vigtigt at give positiv energi til barnets evner, præstationer og færdigheder gennem ros samt værdsættelse af barnets intentioner og handlinger.
Gennem anerkendelse og ros understøttes barnets udvikling af selvværd og selvtillid, og gennem den sociale bekræftelse kan barnet føle sig inkluderet i fællesskabet og møde andre med anerkendelse og respekt
Samspilstema 5-8 omhandler kvaliteter i samspil der har betydning for formidling af læring.
Tema 5
Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne
For at understøtte udvikling af en viljestyret opmærksomhed, en oplevelse af fælles tilhørsforhold samt interesse for omverdenen skal barnet inddrages i en aktiv proces, hvor der skabes og fastholdes fælles opmærksomhed om samme objekt/emne. Det danner basis for oplevelse af kontakt, en fælles meningsfuld kommunikation og læring.
Processen kan etableres både ved at omsorgsgiver tilpasser sig til det, barnet er optaget af (en opmærksomhedsjusterende strategi) eller, omsorgsgiver påkalder sig barnets opmærksomhed (opmærksomhedspåkaldende strategi). Den sidstnævnte strategi skal bruges med omtanke, da den kan opleves forstyrrende og distraherende især hos små børn.
Tema 6
Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme
Det er afgørende for barnets sproglige udvikling, motivation og lyst til læring og udforskning af omverdenen, at omsorgsgiver viser positive følelser og entusiasme i forhold til det, man har fælles opmærksomhed på samt benævner, demonstrerer og fremhæver egenskaber ved det fælles objekt.
Når omsorgsgiver således med sin entusiasme formidler mening til barnet ud fra barnets opmærksomhedsfokus, oplevelser og fortolkninger af omverdenen og hverdagssituationer, gøres det ukendte kendt, og det understøtter oplevelsen af omverdenen som betydningsfuld, meningsfuld og vigtig. Barnet ledes ind i en fælles sproglig meningsverden, som kan deles med andre.
Samspillet får karakter af flow og fordybelse, og derved understøttes barnets hukommelse, begrebsdannelse, oplevelse af mening og selvværd.
Tema 7
Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet
Gennem forklaringer, fortællinger, spørgsmål og hypoteser bringes barnet ud over den foreliggende her-og-nu situation og bygger yderligere bro mellem det kendte og det ukendte. Disse udvidelser kan både have en logisk-analytisk tilgang og en narrativ-dramatisk tilgang.
Gennem udvidelserne stimuleres barnet til udforskende tilgange over for muligheder og sammenhænge. Tilgangene kan være både analytiske, innovative, refleksive og kreative. Endvidere kan vanskelige oplevelser gøres kendte og forståelige, hvilket er en støtte til mestring og giver følelsen af tryghed, kontrol og sammenhæng
Tema 8
Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen
Barnet har brug for guidning og vejledning til at opøve evnen til selvkontrol. Det er således vigtigt, at barnet får hjælp til at reflektere, få overblik over en situation og se konsekvenserne af sin adfærd. Derved får barnet mulighed for at udvikle kontrollerede handle strategier, opleve mestring og får kompetencer til at indgå i inkluderende samspil. Gennem vejledt samspil får barnet tryghed, det tilegner sig kulturens normer og værdier, og det får mulighed for selvstændigt at planlægge og regulere dets behovstilfredsstillelse, følelser og adfærd i et respektfuldt og empatisk samspil med omgivelserne.
KAT Kognitiv Adfærds Terapi
Vi ser alle verden igennem bestemte “farvede briller”, hvorigennem vi hele tiden tolker dét vi oplever.
Brillerne farves af:
• Skemata som er kerneantagelser – det vil sige faste overbevisninger om, hvordan verden er indrettet. Skemata er vores følelsesmæssige og erfaringsmæssige rygsæk.
• Leveregler er de regler man følger. Leveregler kan være vældig nyttige i nogle sammenhænge, men også meget uhensigtsmæssige i andre. Leveregler har indtryk af at være normer og regler som man lever under. En leveregel kan ofte identificeres som værende to ledede udsagn indeholdende ”hvis….så…..”
• Automatiske tanker er de tanker der uvilkårligt farer gennem hovedet på os, i forskellige situationer. Negative automatiske tanker bliver “farvet” af skemata.
I Kognitiv Adfærds Terapi samarbejder barn og behandler om, at identificere uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Barnet lærer redskaber til at registrere og dernæst ændre disse.
Der arbejdes med den ufravigelige sammenhæng imellem
• Tanker
• Følelser
• Krop
• Adfærd
Barnet går, i samarbejde med den voksne, undersøgende og nysgerrigt på opdagelse i egne tanker omkring sig selv, andre og verden.
Vi undersøger, og fører beviser for og imod, om tankerne og antagelserne er hensigtsmæssige eller ej, og hvilken sammenhæng der mon kan være, imellem automatiske tanker, leveregler og skemata, og hvilke følelser, kropslige reaktioner og adfærd der udløses.
Negative tanker vil medføre negative følelser, fysiske fornemmelser og adfærd, ligesom positive tanker vil medføre positive følelser, fysiske fornemmelser og positiv adfærd.
Barnet udforsker, sammen med behandleren, nye måder at tænke på, og ny adfærd bliver øvet, både i samtaler og i rollespil med behandleren, men også via adfærdseksperimenter i “den virkelige verden”, hvorpå der dannes nye erfaringer, som er med til at justere skemata, leveregler og automatiske tanker.
Eleverne på Tornemark Dagskole arbejder kontinuerligt dagen igennem med at måle eget følelsesliv, mestring mv. Progression måles også på en 10 skala uanset om det er faglig, social eller personlig udvikling der måles på.
Derfor starter dagen på Tornemark Dagskole altid med:
Dagens tal
Når skoledagen begynder, møder eleverne i egen klasse.
Eleverne bliver bedt om deres “dagens tal”, hvilket er et tal på en skala fra 0-10.
0 er en virkelig dårlig dag, hvor negative følelser fylder, med dårligt humør, man er ked af det eller frustreret.
10 er en super dag med god energi, godt humør og gå på mod.
Eleverne skal kort fortælle/begrunde, hvorfor de er det tal de er. Tallet skrives ned og gemmes.
Formålet er at eleverne:
• øver sig i at italesætte følelser og tanker
• øver sig i at måle følelser på en 10 skala
• lærer at være aktivt lyttende
• lærer at være reflekterende over andres og egne følelsesmæssige udsagn
• lærer at måle på egen sindsstemning
• opdager at de godt selv kan påvirke deres “tal” henover dagen
• opdager at de i samspil med andre kan påvirke deres “tal”
• føler sig hørt, set og “mødt” fra morgenstunden
• lærer at respektere andres taletid
• får forståelse for de andre elevers situation
• får hjælp til at forstå hvordan andre har det, hvis de ikke er så gode til at aflæse det
• lærer at det er legalt at give udtryk for alle følelser
• får “lettet trykket” hvis de er bekymrede, frustrerede el.lign.
• lærer at vente på tur
Endvidere får personalet:
• et ret præcist hint om hvordan barnet har det, og hvorfor
• oplæg til samtale med barnet om noget det er optaget af
• en fornemmelse af hvor påvirkeligt barnet er
• barnets oplevelse af egen situation i hjemmet, skolen, el. andet.
• barnets vurdering af egen trivsel over tid. (i protokollen)
Gruppebehandling
Der er hver uge gruppebehandling i den enkelte gruppe.
Formålet med gruppebehandlingen er at.
• Styrke gruppens sammenhold
• Træne at være i det følelsesmæssige, ikke faglige, rum sammen med andre.
• Øve skelnen imellem tanker og følelser.
• Øve eleverne i, at give udtryk for følelser og tanker.
• Øve elevernes evne til at indgå i sociale relationer
• Lære at kende egne og andres grænser, fysisk og mentalt.
• Træne almindelige sociale færdigheder som fx at vente på tur, lytte, sige sin mening.
• At acceptere og respektere menneskelige forskelligheder.
• Styrkelse af selvtillid, selvværd og justering af selvbillede.